Bekæmp Høfeber med Akupunktur: Naturlig lindring til Pollenallergi

Det er forår og pollental pryder vores nyhedsindslag, men kan akupunktur være løsningen?
Skrevet af
Maj Brandstrup
Publiceret
5/5/2024

Hvad er høfeber?

Høfeber og allergier er en lidelse der rammer mange mennesker, Høfeber opstår fordi kroppen reagerer uhensigtsmæssig på udefrakommende partikler.

Man får høfeber hvis man har dannet allergiantistoffer mod allergener (oftest fra pollen), støvmider, dyr, eller lignende. Når de her allergener rammer næsens slimhinder eller dine øjne, bindes de sammen og giver dig en allergisk reaktion.

Irritationer og allergiske reaktioner gør ofte at man nyser for at komme af med det man er allergisk overfor. Du vil også kunne opleve kløen eller føle at dele af kroppen er hævet fordi du er helt 'stoppet.

Ofte når vi i daglig tale nævner høfeber, er det i forbindelse med pollen, men mere korrekt er det nu at sige, at høfeber lige så vel kan gælde for dyr.

Hvorfor giver pollen stoppet næse?

Som nævnt får du allergiske reaktioner til pollen, fordi allergenerne binder sig til dine allergiantistoffer gennem næsens slimhinder, eller øjenkontakt.

En meget interessant udvikling vi har set over årene er at høfeber er arvelig så hvis dine forældre selv har pollenallergi, så er det sandsynligt at du også kan få det.
Høfeber ses også oftere hos folk som er vokset op i storbyerne, og derfor ikke er vant til at være eksponeret for pollen og dyr, i modsætning til dem som er vokset op på landet, måske endda med masser af dyr, skove og marker omkring. Det er et vidunderligt eksempel på hvordan evolution kan ændre vores kroppe og forme os ud fra vores oplevelser hurtigere end man skulle tro.

At kroppen giver høfeber, er faktisk også en fejl i vores immunsystem. Kroppen fejlfortolker de her små støvkorn og går i alarm-tilstand for at prøve at uskadeliggøre og komme af med dem, som om at der var tale om bakterier eller virus, og den indsats kroppen så yder for at komme af med støvkorn, er hvad der ultimativt forårsager pollenalergi.

Pollen er alt i alt blomsterstøv - Navnet "pollen" kommer fra latin og betyder "støv", det er planernes forplantningsmetode som de sender ud for at kunne formere sig. De er typisk utroligt små, mindre end halvt så tykke som et hår, derfor er det meget nemt for pollen at finde vej ind i kroppen gennem væres slimhinder, øjne, eller ved indånding. Her sætter kroppen så i alarmberedskab for at bekæmpe dét den tolker som en fjende.

Hos folk som har høfeber, så vil deres hvide blodlegemer (/B-lymfocytter) danne en modgift når de første gang støder på pollen, dette er et "IgE-antistof". Det her antistof flyder så rundt med blodet og binder sig fast på de celler i vores krop som har til opgave at kalde på hjælp hvis vi skulle opleve et 'angreb' udefra, disse kaldes mastceller.

Mastcellerne er over alt i kroppen, men findes mest hyppigt i slimhinder omkring øjne, næse og lunger. Deres opgave går ud på at opsnappe fremmedlegemer ud fra om de matcher det antistof på mastcellernes overflade. .

Når cellen har fanget noget pollen som der er dannet et antistof imod, frigiver cellerne så deres signalstoffer, heriblandt histamin. Det er de her signalstoffer som cellerne forsøger at bruge til at bekæmpe pollen, men i virkeligheden bare resulterer i høfeber for dig.

Histaminet fungerer ved at påvirke nerveenderne i næse og øjne ved at udvide blodkarrrene og øge blodtilstrømningen, som så ender med at give rødme og hævelse.
Histamin har dog også nogle ekstra kort i ærmet, som at øge vaskulær permeabilitet (blodkarrenes gennemtrængelighed) hvilket gør det lettere for væske og proteiner at lække ud i vævet. Dette kan føre til hævelse og væskeansamling, såsom løbende næse og øjenirritation.

Sidst kan histamin også sammentrække muskler og stimulere nerveender, og derved forårsage hoste, åndenød, astma-lignende symptomer, kløe og ubehag.

Alt det her påstyr er altså noget der er forårsaget af vores eget immunforsvar, fordi pollen i sig selv er i den her ligning harmløs og det er vores eget immunforsvar som spiller os et puds.

Får alle mennesker høfeber?

Kort sagt nej, ikke alle mennesker får høfeber, men pollenalelrgi rammer flere og flere, og vi kan givetvis også forvente at flere bliver ramt af det jo mere vi begynder at leve i storbyer, det er dog uvidst hvorfor, i skrivende stund.

Problemet for allergikere er at immunforsvaret tror at pollen er en parasit, mens det i virkeligheden bare er et mikroskopisk lille korn, hvorfor dette sker er stadiv uvist. Forskere mener at pollenallergi kan være arveligt, eller at der i hvert fald er en arvelig komponent i det, men årsagen kan også i nogen grad findes omkring os.

Det er også muligt at vi simpelthen er blevet for renlige, og derved ender med et understimuleret immunsystem som ikke har lært at fungere korrekt ifht. hvad opgaven kræver.

Faktum er dog, at flere og flere lever med pollenallergi, og at det er en tendens der ser ud til at være stigende.

Hvilke symptomer får man af høfeber?

Du kan opleve en række forskellige symptomer på høfeber, herunder

  • nys
  • tårer i øjnene
  • hovedpine, mental træthed, 'tungt' hoved
  • kløre i næse og øjne (slimhinder)
  • røde øjne
  • hævelse og rødme
  • stoppet næse
  • vandligt sekret i næse (ufrivilligt løbende næse)

Det lyder alt sammen meget som en gammeldags forkølelse, men et kendetegn har altid være kløe og hævelse, og at du i højere grad mærker at være påvirket omkring øjnene, end hvis man er forkølet.

Medicin og Piller til høfeber

Ved pollenallergi er der mange ting du selv kan gøre, her er det oftest anbefalet at bruge en forebyggende næsespray før du normalt får symptomer. Hvis du ved at du er allergisk overfor græs, så kan du begynde forebyggende næsespraybehandling før sommermånederne rammer, hvor hvis du er mere alelrgisk overfor birk, så kan det anbefales at du begynder i slutningen af marts, da birk-sæsonen rammer omkring april.

Hvis du har det varmt, og har brug for at lufte ud, så kan det give mening at se ind i om du har et udluftningssystem med pollenfilter, fordi hvis du lufter ud midt på dagen så er det sandsynligt at du kan få en masse pollen ind af vinduet.

Undgå også at hænge vasketøj op udenfor i højsæsonen, da du så bare ender med at få pollen på tøj, sengetøj, mm. og rammer dig selv når du tager det på.

Antihistamin

Ovenfor har vi fortalt i nøje detaljer hvordan antihistaminer sendes ud som signalstof af kroppens mastceller, og at det er histaminer som forårsager vores rødme, hævelse, hoste, åndenød, kløe og ubehag.

Hvis du oplever nogle af disse symptomer i mildere grad vil antihistaminer være en god mulighed.
I nogle tilfælde kan det give mening at kombinere med anden behandling som næsespray, binyrebarkhormon, eller akupunktur.

NB: gravide eller ammende kvinder bør ikke bruge antihistaminer uden at have konsulteret læge først.

Næsespray

Næsespray er til de lidt stærkere symptomer og kan i nogle tilfælde vare en dag eller mere.

Der findes både næsesprays der bruger antihistaminer, og næsesprays der bruger binyrebarkhormon.
Næsesprays med antihistaminer er betydeligt svagere og fås i håndkøb, mens dem med binyrebarkhormon er på recept fra lægen.

Binyrebarkhormon

Hvis man er allerhårdest ramt, så kan binyrebark være den stærkeste medicinske løsning mod høfeber. Tabletter eller indsprøjtning med binyrebarkhormon har en god virkning, men der er også betydelige bivirkninger som bl.a. forhøjet risiko for knogleskørhed og diabetes, især ved gentagne behandlinger, og bør derfor kun overvejes hvis alt andet fejler.

Pollen sæsoner

Pollen kommer i bølger, og typen afhænger oftest af hvor på året der er tale om.

  • Forår: træer (især birk), starter omkring april.
  • Sommer: græs og marker
  • Sensommer: bynke

Akupunktur mod høfeber

Akupunktur har en ualmindelig god effekt på allergi. Jeg vil anbefale at starte akupunkturbehandling mod pollenallergi og høfeber FØR pollen er i luften.

For at give dig selv bedst mulig foranstaltning for resultater, vil jeg anbefale at der behandles to gange om ugen i to uger. Det kan i mange tilfælde holde høfeberen nede. Hvis det er en særligt hård sæson for en given pollentype kan det være nødvendigt at følge op 2-4 gange med 10 dages mellemrum.

Konventionelle behandlinger som antihistaminer og næsesprays ofte fokuserer på at lindre symptomer når du allerede har fået høfeber, søger akupunktur at tackle roden til problemet ved at regulere kroppens immunrespons og reducere inflammation.

Undersøgelser har vist at akupunktur kan hjælpe med at lindre symptomer som kløende øjne, løbende næse, nys, og irritationer.

Der er ikke en generel protokol for akupunkturbehandling mod høfeber, da der er mange faktorer der skal overvejes hos den enkelte, så en færdig plan vil skulle skræddersyes til den enkelte, både ud fra hvor eksponeret du er overfor pollen allerede, hvilken pollentype du er allergisk overfor, samt mange andre faktorer

Akupunkturpunkter til behandling mod høfeber

Selvom jeg er nødt til at se personen for at lave en individuel vurdering for hvad der vil passe præcist til dem, er der en samling af punkter vi ofte bruger til behandling af høfeber og pollenallergi. Du har måske røde og kløende øjne, mens en anden person oplever at deres symptomer er mere ovre i hoste og vejrtrækningsproblemer, derfor er jeg nødt til at lave en personlig vurdering før vi starter behandling. Hyppige punkter til akupunktur imod høfeber er:

  • Mave36: sidder 1 håndsbredde fra knæskallens underside og 1 fingerbredde fra tibia. Kaldes: Zu San Li.
  • Bai Chong Wo: 1 fingerbredde over punktet Milt10- kaldes ‘Hundred Insect Burrow.
  • Colon20: sidder lige ved næsefløjene. Åbner de nasale gange.
  • Colon 11: Befinder sid i albuebøjningen, og findes lettest med bukket arm. Et styrkende punkt for jordelementet.
  • Lunge 7: Sidder 2 fingre fra håndleddet på indvendige side. Styrker og regulerer Lungens qi.
  • Le2: Befinder sig mellem storetå og 2 tå i svømmehuden.
  • Du14: Befinder sig lige under 7. cervikalhvirvel. Kaldes Da Shui. Samler alle yang-punkter og anvendes til hoste, lavt immunforsvar og astma

Eksempel på akupunktur behandlingsforløb

Behandlingen foregår ved at der stilles en kinesisk diagnose. Derefter lægges klienten på briksen, og skal have tøjet op til knæ og albuer, derfor en fordel med løst tøj.

Nålene sættes og skal sidde i ca 30 min og så er du færdig.

Vi anbefaler 2 behandlinger om ugen i 2 uger, og ved svære symptomer kan det være nødvendigt at lave en opfølgning 2-4 gange med 10 dages mellemrum.

Maj Brandstrup

Praktiserende Akupunktør | Smertebehandler
Maj er en behandler med 13 års erfaring i smertebandling og sygdomme. Behandler både akutte og kroniske sygdomme, med 7 former for akupunktur, heriblandt TCM, Master-tung og og CCM.
Som medlem af PA - Praktiserende Akupunktører ligger vi med landets højeste uddannelseskrav
Jeg har læst en maserclass i københavn og er altid søgende efter videre personlig og faglig udvikling.
Indholdsfortegnelse